Projekbeskrivelse
TØR DU UDFORDRE HAVDRUPS UNDERVERDEN
OP TIL HALLOWEEN ?
Er du en af de seje – så udfordrer Havdrup Borgerforening dig til en tur på Syvhøjestien i Bakkerne, ved nattetide.
Borgerforeningen har i anledning af Halloween vækket Havdrups underverden og sat dem stævne d. 26. oktober fra 19 til 21.
Og lad det være sagt med det samme – Bakkerne bliver aldrig det samme igen.
UHYGGELIGT OG SKRÆMMENDE
Tag turen rundt i bakkerne og mød alle de skræmmende zombier, spøgelser og skæve eksistenser. Vi ved det bliver uhyggeligt og det er bestemt ikke for de mindste børn
Turen er mørk – så husk en lommelygte, godt fodtøj som kan stå fast – og en voksen at holde i hånden.
HVOR OG HVORNÅR
Vi mødes på parkeringspladsen ved Børnehaven Skovhuset.
Arrangementet finder sted sidste lørdag i oktober og vi starter kl. 19. Folk sendes afsted i mindre grupper og sidste hold sendes afsted kl. 21.
CACAO OG SKUMFIDUSER
Efter den skræmmende tur i bakkerne, vil du have brug for noget at styrke dig på.
Derfor serverer Borgerforeningen varm cacao og skum-fiduser over bål.