Gennem hele sin levetid har Havdrup Borgerforening arbejdet på at skabe et netværk af frivillige – og netop dette netværk er altafgørende for om der også findes en Borgerforening om 10 år.

Bestyrelsen slides op 

Havdrup Borgerforening har igennem hele sin levetid været præget af stor udskiftning i bestyrelsen og den helt store årsag til dette er, at det gennem de seneste mange år, er det blevet sværere og sværere at skaffe folk som er interesseret i at hjælpe til ved foreningens arrangmenter.

Det har desværre betydet, at bestyrelsen, ud over alt det administrative arbejde, også er endt op med at være dem, der skal skal lave alt det praktiske i forbindelse med arrangementerne.

Der skal skabes et netværk

En forudsætning for at Havdrup Borgerforening kan overleve de næste mange år er således, at foreningen er i stand til at samle et netværk af frivillige omkring sig.

Ønskescenariet er selvfølgelig en rimelig fast gruppe af frivillige tilknyttet hvert arrangement, så man ved hvad der skal ske, og dermed ikke skal starte forfra hvert eneste år.

Dette er tildeles lykkedes med det årlige Halloween arrangement, hvor et rimeligt stort antal gengangere sikrer, at forberedelserne startes op uden den store instruktion. Dette betyder dog ikke, at der ikke er plads til nye ansigter – det hele går bare lidt hurtigere og gnidningsfrit.

Netværket af frivillige i Havdrup

Som tidligere skrevet er formålet, at få etableret et netværk af borgere i Havdrup, som kunne være interesseret i at give en hånd med, når opgaverne dukker op.

Det er lige meget om du allerede arbejder som frivillig – om du sidder i menighedsrådet, i en brugerbestyrelse, holder en tønde til fastelavn, arbejder for HGI, er nisse til jul – eller noget helt sjette – vi vil alligevel gerne have dig med i netværket.

Der er ingen tvang – man forpligter sig ikke til noget – men det kunne jo godt være der var nogen i byen som havde overskud til at hjælpe lidt til en gang imellem, uden direkte at træde ind som frivillig i en forening.

Derudover er det frivillige arbejde en fantastisk måde at møde nye mennesker på og dermed udvide antallet af kendte ansigter i byen.

Bliv en del af netværket i Havdrup. Indtast dine oplysninger herunder hvis vi må kontakte dig når der er brug for hjælp eller vi har et eller andet at fortælle.

Som skrevet – Der er ingen tvang – man forpligter sig ikke til noget – det eneste vi beder om er dit navn og din email, og så lov til at kontakte dig.

Tilmeld

* indicates required